Sicilien er den største ø i Middelhavet (25.460 km² og derfor lidt mindre end Jylland) med mange mindre øer omkring sig: de Æoliske Øer og Ustica mod nord, de Ægadiske Øer mod vest, de Pelagiske Øer og Pantelleria mod syd. Kystlinien er ca. 1000 km lang. Mod nord er der for størstedelen klippekyst, mod syd lange sandstrande. Overfladen er utroligt vekslende, bjergkæder og bakker, frugtbare kystbælter og store flade sletter ved Catania og Marsala.

Siden 1946 er Sicilien en selvstyrende region, delt i 9 amter, med Palermo som hovedstad (ca. 700.000 indbyggere). Her samledes det første parlament i 1947. Indbyggerne er omtrent 5 millioner og de bor for det meste langs med kysten og er koncentreret i de 9 største byer.

Sicilien er meget bjergrig: Etna er det højeste bjerg på øen og samtidig Europas største vulkan. Hele området er fredet og er en stor naturpark på 58.095,00 hektar. Den altid aktive vulkan er ca. 3300 meter høj. Man kan komme næsten helt op på toppen af vulkanen og sommetider er det endda muligt at overvære udbruddene på meget nært hold. Der finde andre vulkaner på de små øer, som omgiver Sicilien: Stromboli, nord for Sicilien, er en vulkan i sig selv: her er udbruddene regelmæssige, hver 15-20 min. ca., og fiskerne arrangerer aften og nat ture med deres både, så man kan opleve dem mod nattehimmelen.

Langs med nordkysten ligger de høje bjergkæder, Peloritani, Nebrodi og Madonie. Deres ofte snedækkede tinder når op til 2000 meters højde. Mod vest efter Torto floden ligger Madonie bjergene med vekslende kalkformationer, isolerede eller i grupper. De skuer ud over et landskab med lave, runde bakker. Mod øst mellem Messina og Etna findes Peloritaner bjergene, som ligner de calabriske bjerge. Mod syd, på østsiden af øen, findes lava sletter, tuf og kalksten med dybe slugter, som er opstået ved vandets konstante erosion.
Den vestlige og indre del af  Sicilien er bakket med kun enkelte bjergtoppe, der rager højt op i landskabet. Denne del er tæt opdyrket med oliven- og citrustræer, vinstokke, korn og grøntsager.

Klima
Sicilien har decideret middelhavs klima med lange varme somre og korte, milde vintre. Der er i gennemsnit 2500 soltimer om året, mod de 2000 i det øvrige Italien og de 1800 i Sydfrankrig. Det regner kun lidt og koncentreret i vinterhalvåret fra oktober til marts.

De højeste temperaturer registreres i juli og august - i gennemsnit 26° C - de laveste mellem december og februar - i gennemsnit 10 til 14 ° C. Dog er det ikke sjældent at termometeret, om sommeren og især midt på øen, når op på 35°, sommetider 40°C.  Om vinteren kan man opleve det dejligste vejr, med en dagstemperatur på 20°. Vandets temperatur varierer fra vinterens 16° C. til sommerens 27° C.

En rejse til Sicilien, som ikke kun foretages i badeøjemed, er tilrådelig i forårs- og efterårsmånederne, fra marts til midten af juni og september-oktober.