Call us: +39 091543506

Lombardia Slottet (Castello di Lombardia)

Lombardia Slottet

Et af tårnene på lombardia slottet

Dette slot er det vigtigste levn af de mure, der engang omsluttede Henna. Opført på toppen af det bjerg, der gav Enna navnet “Urbs inexpugnabilis” (den uovervindelige by), blev denne bygning af Strabon betegnet som “den smukkeste borg på Sicilien”.

Det, man i dag besøger, er resultatet af talrige ombygninger foretaget af de mange herskere på slottet. De vigtigste forandringer er dem araberne foretog, da de ombyggede den til en virkelig fæstning. Dernæst de ombygninger, der blev foretaget af schwaberne, som gav ydermurene deres nutidige udseende, og til sidst de forandringer Frederik af Aragona var mester for, da han valgte slottet som sit opholdssted.

Navnet stammer sandsynligvis fra den lombardiske garnison, som af normannerne blev sat til at vogte slottet, hvis samlede område er på ca. 26.230 m2.

Borgen er delt op i tre gårde: Cortile San Nicola, Cortile della Maddalena og Cortile di San Martino, som er adskilt af robuste mure med tårn, således at hver gård uafhængigt kunne forsvare sig, selv om de andre kapitulerede.

Den mest interessante er Cortile San Martino, da der her findes ruiner af de kongelige gemakker, af en kirke og af kongesalen. Der findes også enkelte rester af en gammel helligdom, hvilket bekræfter stedets alder som befæstning, der helt sikkert går længere tilbage end slottet.

Fra Cortile San Martino kommer man op i tårnet Pisana, også kaldet Ørnetårnet, på grund af de mange ørne, som byggede rede i toppen af dette tårn i gammel tid. Fra toppen kan man på klare dage se det afrikanske hav i turkisblå toner, der falder i ét med himlen, og helt til Etna.