Monreale

Den normanniske kongeresidens
Monreale er en lille by, på toppen af et af de lave bjerge, som omkranser Palermo. Byen voksede op i Middelalderen omkring benediktiner klosteret og den monumentale domkirke S. Maria la Nuova, bygget mellem 1174 og 1176 af Vilhelm den Anden. Der var formodentlig også et af de største normannerslotte i Italien hvoraf kun enkelte dele af muren står tilbage. Også i dette tilfælde benyttede normannerne sig af de dygtige arabiske arkitekter, da kirken skulle projekteres, og disse gav den kristne kirke de former, der var i brug i deres land.

På trods af udbygninger og ikke altid lige heldige restaureringer, er domkirken nået frem til vore dage næsten intakt i al sin pragt.

I 2015 blev den optaget på UNESCOs Verdensarvs liste.

De vidunderlige guld mosaikker
Kirken er meget smuk, med klokketårn og søjlegang, men indvendig er den ligefrem storslået. Det enorme kirkerum har samme udseende som i det 12. århundrede (på nær træloftet, som blev nyanlagt i 1811) og væggene er næsten fuldstændig dækket af fine guld¬mosaikker på et areal af 6340 m2. Udsmykningen blev betroet byzantinske kunstnere, og billedformen er derfor typisk græsk. Dog viser figurernes afslappede holdning, tøjets bløde draperinger, bevægelsernes rytme en typisk italiensk udvikling. Motiverne fejrer kristendommens triumf i tre forskellige momenter: fortællinger fra det gamle testamente før Kristi fødsel, episoder fra Kristi liv fra det nye testamente og apostlenes gerninger. De samler sig alle om en gigantisk Kristus i en stor apsis (alene hånden er 2 meter lang).