På den vestligste spids af Sicilien
Trapani ligger på Siciliens yderste vestlige spids, og er hovedstad i en lille provins, som dækker hele det vestlige område på øen. Det er et meget frodigt land, med den største vinproduktion i hele Italien, hvis rødder går hele 200 år tilbage, da produktionen af likøren Marsala, begyndte i den lille by af samme navn.

Byen står ved foden af et stejlt bjerg, monte Erice (på toppen af bjerget står den meget lille middelalderby Erice) og den strækker sig ned mod havet på en kroget landtunge.

Langs med den kyststrækning, som fra Trapani går hele vejen ned til Marsala, ligger hvide saltbakker med vindmøller, der med deres store vingeblade står mod havets horisont. Ud for kysten ligger de tre Egadi øer.

Lidt historie
Trapanis historie går helt tilbage til sikanerne, som her menes at have grundlagt en landsby, men det kan også være, som de gamle skrifter siger, at den opstod af det segl, Demeter tabte, medens hun fortvivlet drog verden rundt for at søge efter sin datter Kora, der var blevet bortført af Pluton.

Sikkert er det at mange forskellige folkeslag, mere eller mindre tilhørende fantasiens verden, har boet her. I starten cykloperne fulgt af elymerne, giganterne, troianerne, fønikerne og talrige andre, men Trapani nåede først en vis betydning omkring 260 f. Kr., da Hamilkar transporterede Erices indbyggere hertil: Trapani havde i lang tid fungeret som havn for denne by.

Under det romerske herredømme mistede byen en stor del af sin prestige. Den fulgte i skyggen af de øvrige sicilianske begivenheder og kom først rigtigt frem på historiens arena, da Ferdinand af Aragona gav den sin gunst. Da begyndte handelen at blomstre: salt, tunfisk, kostbare kunstværker af koral, ædelstene og træ blev solgt og eksporteret til hele den dengang kendte verden. Byen dannede base for de skibe, som skulle bringe korsfarerne til det hellige land, og var desuden sæde for konsulaterne af Katalanien, Genova, Venedig, Pisa, Frankrig og mange andre.

Højdepunktet nåedes, da Karl den Femte lagde til her efter sin sejr i Tunis og tilstod byen adskillige privilegier. Herved opnåede den en endnu bedre stilling. I det 17. århundrede opførtes de barokke bygninger, som i dag er et særkende for Trapanis gamle bycentrum. Havneaktiviteten gik stadig fremad, og den er endnu i dag  central for Trapanis økonomi, omend ikke i samme grad som dengang.

Oplandet
Fiskeri har også stor betydning for Trapanis økonomi, sammen med turismen: mange besøgende rejser hvert år til de arkæologiske parker Segesta, Selinunte og Mozia; til de skønne, fredede naturområder såsom Zingaro reservatet og saltsøerne; til de maleriske byer Marsala, Mazara del Vallo, San Vito Lo Capo – som ligger lige ud til dejlige strande.