Den græske epoke på Sicilien begyndte på den lille kyststrækning, der går fra Messina-strædet ned til Syracus: det var nemlig her indvandrere fra Kumae og Calkidide, omkring 756 f. Kr. grundlagde deres by, Zancle, det vil sige segl.

De tilskikkelser byen kom ud for var altid tæt knyttet til stedets økonomiske og strategiske betydning. Alle folkeslagene som bosatte sig på Sicilien underlagde sig byen, som oplevede både storhed og forfald.  Sidstnævnte skyldes både naturens luner og menneskehånd: krig, pest, jordskælv (de værste i 1783 og 1908) har haft stor indflydelse på byens historie.  Det er dog forkert at tænke på Messina som en helt igennem “ny” by, for den har også kunnet stå imod menneskenes triste begærlighed og naturens uskyldige grusomhed.

Messina er derfor i dag en smuk og betagende by, rig på historie og på de mindesmærker, som beboerne har forstået både at bevare og genopbygge.