Vielse på en klippestrand nord for Palermo
Vielse på en klippestrand nord for Palermo

Praktiske oplysninger

Dette er i dag proceduren, hvis man vil giftes i Italien:

Der skal udstedes en ægteskabsattest for begge parter i den kommune, hvor parret har bopæl. Sammen med dåbsattester og eventuelle skilmissebevillinger skal denne oversættes af en autoriseret translatør. Originaler og oversættelser skal hæftes sammen, hvorefter det er nødvendigt at få oversættelsen påtegnet i Dansk Erhverv og i Udenrigsministeriet. En translatør vil mod betaling også kunne tage sig af denne procedure.

Da ægteskabsattesten kun er gyldig i 4 måneder skal man tage højde for, den ikke bliver udstedt for tidligt i forhold til bryllupsdatoen.

Vil man selv arrangere brylluppet skal disse dokumenter sendes til den kommune i Italien, hvor ceremonien skal finde sted.

Til vielsen er det obligatorisk at en tolk er til stede. Det er nemmest, hvis parret taler engelsk, men alt efter tidspunktet kan man også finde en dansk tolk.

Der skal også være to vidner, som alt efter omstændighederne måske skal have en skilling, hvis ikke man har gæster med, som kan klare hvervet. I nogle tilfælde kan man benytte fotografen og hans assistent, dersom man har bestilt en sådan.

Hvis man vil giftes på Sicilien, kan papirerne sendes til os, der vil sørge for de kommer på det rette skrivebord i den kommune på Sicilien, man vælger..

Vi tager et gebyr på  450 €, hvis vi kan holde brylluppet her i Palermo. Heri er inkluderet:

Undersøgelser angående sted, arrangement af vielsen, kontakt til kommunen, oversættelse af de italienske dokumenter så man ved, hvad man skriver under på, alle aftaler angående tidspunkter for underskrifter på bryllupskontoret og for vielsen. Aftaler med eventuel fotograf, blomsterhandler, musik etc. Fremsendelse af vielsesattesten.

Bliver det udenfor Palermo kan der komme køreudgifter til.

En tolk til møderne først  på det lokale bryllupskontor og siden til vielsen vil koste 240 € + eventuelle kørepenge.

Vi kan også bestille fotograf, video, musik, damefrisør, blomster, et romantisk sted til middag og brudenat, og også eventuelt en bil at køre i. Alle disse aftaler træffes separ

Ægteskabsregisteret skal underskrives af brudepar og vidner