Klimaet på Sicilien

Sicilien har decideret middelhavs klima med lange varme somre og korte, milde vintre.

Der er i gennemsnit 2500 soltimer om året, mod de 2000 i det øvrige Italien og de 1800 i Sydfrankrig. Det regner kun lidt og koncentreret i vinterhalvåret fra oktober til marts.

Om vinteren er det muligt at finde sne på toppen af Etna og på den højeste top af Madonie bjergene, Piano Battaglia. Begge steder er udstyret med skilift, så det er også muligt at holde rigtig vinterferie – men tit med dejligt solskin. Da begge steder ligger få kilometers kørsel fra havet, kan man slutte dagen med et dyk i bølgerne.

De milde vintre gør også Sicilien til en yndet golf destination. Der er ikke så mange golfbaner, men de ligger alle tre meget malerisk placeret. Du kan spille golf på vulkanen Etna ved Il picciolo Golf Club.  De andre ligger i nærheden af Agrigento: Verdura Golf e SPA Resort og Siracusa: I Monasteri Golf Resort.

De højeste temperaturer registreres i juli og august – i gennemsnit 26° C – de laveste mellem december og februar – i gennemsnit 10 til 14 ° C. Dog er det ikke sjældent at termometeret, om sommeren og især midt på øen, når op på 35°, sommetider 40°C. Om vinteren kan man opleve det dejligste vejr, med en dagstemperatur på 20°. Vandets temperatur varierer fra vinterens 16° tilsommerens 27° C.

En rejse til Sicilien, som ikke kun foretages i badeøjemed, er tilrådelig i forårs- og efterårsmånederne, fra marts til midten af juni og september-oktober.

Badeferie på Sicilien

De varme somre gør øen til et ideelt rejsemål, hvis man holder af at bade i naturlige omgivelser. Selvfølgelig findes der svømmebassiner på de fleste hoteller og sommetider også ved de villaer, man kan leje over det meste af øen, men intet kan stå mål med det klare, smaragdgrønne Middelhav og de dejlige strande, som findes på hele den 1637 km lange kyststrækning.

Hvis du holder af sandstrand er hele sydkysten fuld af dejlige strande, som er meget lidt befolkede selv i sommertiden. Hvis du foretrækker en strand, der er lidt bedre organiseret med solparasoller og liggestole, er Mondello stranden 7 km. fra Palermos centrum en af de bedste. Et australsk ugeblad udnævnte stranden til en af de 10 mest romantiske strande i verden for et par år siden. Stranden har også opnået de italienske børnelægers “flag”, som ideel strand for børn.

Sicilien er desuden omgivet af flere små øgrupper (De Æoliske øer, Pelagie øerne, Egadi øerne og Ustica) som

er særdeles egnede til badeferier. Det er en mærkelig fornemmelse at bade fra en sort strand som på Lipari, hvor sandet er knust lava. Den æoliske øgruppe er nemlig af vulkansk oprindelse, og det er stadigvæk muligt at observere de eksplosive vulkanudbrud på Stromboli. Tag en tur med båd om natten for at få det fulde udbytte af “forestillingen”.

Mange steder på øen vil du også kunne finde havreservater, hvor den rige undervandsfauna inviterer til dykning og snorkling.

I