Ragusa, optaget på Unescos verdensarvsliste
Ragusa ligger i hjertet af “det land, som er hjemsted for johannesbrødtræer, oliventræer og honning”, som den sicilianske forfatter Gesualdo Bufalino så smukt fortæller, medens han med ømhed viser os et tyst og stille sceneri af brede vidder med klare, geometriske linier af lave mure, som krydser hinanden i en uendelig labyrint.

Det er en gammel by, bygget efter en glemt målestok med plads til mænd, kvinder og børn, proper, med stenenes naturlige farver og en duft af honning i luften.

Lidt historie
Dens allerførste centrum, Ibla, blev grundlagt af siculi folket, et af Siciliens indfødte folkeslag. Senere blev den koloniseret af grækerne fra Siracusa og fulgte i de næste århundreder det øvrige Siciliens skæbne: den gik fra romerne til byzantinerne, araberne, normannerne, Anjou familien og spaniolerne.

Den blev fuldstændig ødelagt af jordskælvet i 1693, men genopstod med en udvidelse mod vest og blev beriget med de talrige barokke bygninger, man møder i dag ved hvert et skridt, man tager.

Ragusa er hovedsæde for Siciliens sydligste provins, et område med en lang og spændende historie, præget af et frygteligt jordskælv, som jævnede alle dets byer til jorden i 1693. Byen ligger, hvid og grå, på en lang, smal klippetop omgivet af to dybe, stejle dale. En tredie dal, som næsten er en slugt, deler byen i to: Ibla mod øst, som er den ældste del, med en uregelmæssig og malerisk grundplan, rig på enestående bygninger i barokstil, og det andet centrum, Ragusa superiore, mod vest, bygget op fra ingenting efter jordskælvet. En by så smuk, charmerende og rig på enestående monumenter, at den er blevet optaget på UNESCOs liste over Kulturarven.

Oplandet
Også de nærliggende byer Modica og Scicli er kommet med på samme liste. Absolut værd at besøge, når du er på de kanter.