Kødretter
Man kan få mange forskellige slags kød: fåre- og oksekød, kanin og svinekød (især fra den “sorte” gris, som er typisk siciliansk, og opdrættes i løsdrift i Nebrodi bjergene. Denne race leverer også kød til dejlige skinker, salami o.l)..
Sicilianske kødopskrifter kan være meget enkle – bistecca palermitana, f. eks., er en lækker oliepaneret kotelet, som grilles ganske kort og serveres med en halv citron – men der er også meget udsøgte retter, såsom falsomagro, en kødrulle med fyld af kogt æg, skinke, hakkekød og pikant lokal ost, kogt i vin og tomatsovs. Man kan også få en fennikelkrydret salsiccia (medisterpølse), coniglio alla cacciatora (kanin) med oliven og kapers, svinekød med diverse fyld (især at få på Ragusa egnen) – rækken af gastronomiske lækkerier er uendelig.