Plantelivet på Sicilien
De betydelige geologiske og klimatiske forskelle man kan træffe på Sicilien, selv når det drejer sig om tilgrænsende områder, har gjort, at man her kan se en flora, som går fra eksemplarer af typisk nordiske planter til de subtropiske.
Mange af disse planter, som i dag danner et karakteristisk træk ved det sicilianske landskab, blev i virkeligheden importeret af de forskellige folkeslag, der på skift dominerede Sicilien. Grækerne og fønikerne indførte vinstokken, oliven-, figen- og granatæbletræet, araberne blandt andet citron- og mandeltræet. Appelsintræet blev dyrket fra det 15 århundrede, ligesom tomater og figenkaktus, som blev importeret efter Amerikas opdagelse. Mandarintræet stammer fra det 19. århundrede.
Langs med kysterne og op til 300 meters højde finder man især citrusfrugter, oliventræer og vinranker.
På bjergenes skråninger og indtil 600 meters højde vokser den mediterranske maki, som overvejende består af buske: gyvel, lavendel, rosmarin, vilde oliventræer, dværgpalmer og andre. Der vokser også korkeg, nerier,
De store skove, som dækkede hele øen er forsvundet, og der findes nu kun rester af skove på toppen af de vigtigste bjergkæder: Nebrodi, Madonie, Peloritani og Etna. Bøg, korkeg, kastanietræer og mange forskellige former for eg vokser på disse områder, hvor de sicilianske pinje- og grantræer i dag er en stor sjældenhed.
En plante, man ser over hele Sicilien, er neriebusken. Den vokser næsten vildt og findes f.eks.langs med øens fine motorveje med et væld af hvide, lyserøde eller dybrøde blomster. Også platantræer vokser side om side med planter, som er blevet indført i gammel eller nyere tid. Ud over de allerede nævnte kaktusplanter, vinranker og frugttræer vokser der agaver, palmer, ficus benjaminus, ceder, morbærtræer, eukalyptus og talrige blomsterarter.
Takket være det milde klima er der altid blomstrende buske og frodige træer. Især ugerne mellem februar og april byder på de mest fantastiske scenerier med blomstrende mandeltræer og akacier, smaragdgrønne marker og et hav af valmuer, hanekløvere, tusindfryd og morgenfruer johannesbrød og tamarisk..
Dyrelivet på Sicilien
Forandringer i klima og miljø plus en kritikløs udryddelse ved menneskehånd har bevirket, at der kun er få vilde dyr tilbage på øen. De store pattedyr er uddøde, såvel som størstedelen af rovdyrene, men endnu kan det dog lykkes at se eksemplarer af vildkatte, mår, mumeldyr, pindsvin, vilde harer og væsler.
Indenfor fugleverdenen finder vi ådselgribbe, pilgrimsfalke, falke, glenter, ørne, vagtler og ravne. Sicilien er i øvrigt et yndet stoppested for mange trækfugle, såsom fjordten, vadefuglen, den røde måge og skehejren.
Der findes desuden et utal af forskellige insekter og slanger, blandt andet den smukke leopardsnog.
De mange fredede områder
Sicilien har en næsten uspoleret natur, og en meget avanceret naturfredningslov, som har fredet store dele af særligt spændende områder enten som naturparker eller mindre naturreservater.
Oprettelsen af naturreservatet Lo Zingaro, det første på Sicilien, i 1980 var banebrydende for en række dekreter, som i løbet af de sidste 40 år har sat sine spor på kortet over øens beskyttede områder.
I dag findes der på Sicilien fem store regionale naturparker: (Etna, Nebrodi- Madonie-og Sicani bjergene plus Alcantara Floden) som sammenlagt er på næsten 200.000 ha. og omfatter mange af de områder, der har størst naturmæssig og landskabelig værdi. Desuden er den lille ø Pantelleria national park.
De repræsenterer det største beskyttede område i Italien og er sammen med de 76 naturreservater, som optager ca. 150.000 ha., lig med 10% af øens samlede overflade.
Mange af disse reservater befinder sig langs med kysten eller omfatter hele øer, hvor også den rige natur under vandoverfladen beskyttes.
Øen er vitterligt et sandt naturparadis!