Santuario dell'Annunziata

Santuario dell'Annunziata

Annunziata kirken i Trapani
Annunziata kirken i Trapani

Kirken med de mange kunstværker
Dette er det vigtigste monument i byen. Det blev opført mellem 1315 og 1332, senere udvidet og totalt ombygget i 1760. Facaden er den oprindelige og udsmykket med en enestående roset og en gotisk portal fra det 15. århundrede. Over de små portaler på langsiden findes to statuer fra det 15. århundrede af engelen og Jomfru Maria.

To kapeller er især et besøg værd: sømændenes kapel og fiskernes kapel. Det første ligger til venstre for koret og er bygget i tufsten mellem 1514 og 1552. Den varme gule farve giver liv til udsmykninger i forskellige stilarter: gotiske, renæssance og orientalske motiver iblandet utallige udsmykninger af lokal smag. Det anden ligger overfor på den anden side og går tilbage til det 16. århundrede. Grundplanen er kvadratisk, og kapellet er dækket af en ottekantet apsis med fresker, som fortæller Skabelsen i de felter, som støtter hvælvingerne.

Den berømte madonnastatue fra det 13. århundrede
Bag højalteret er der adgang til den egentlige helligdom med Madonna kapellet, som ligger for enden heraf. Det stammer fra 1530. Den store marmorbue er udsmykket med kostbare relieffer (Gud og profeterne). På alteret findes den enestående Madonna med barnet, som i følge den lokale tradition ankom til Trapani i de første år af det 13. århundrede med en korsfarende kavaler fra Pisa. Statuen forener skønhed og ophøjet finhed og har i århundreder været model for de lokale kunstnere, som især forsøgte at efterligne det blide og ubeskrivelige smil, som har gjort denne Madonnastatue berømt.