Chiesa di San Lorenzo e Ipogei
Sankt Laurits Kirken og den gamle akvædukt
De smukke kvindestatuer i stuk
Denne kirke, der også bliver kaldt “del Purgatorio” (Skærsilds kirken), blev bygget i det 17. århundrede på stedet, hvor en gammel, hellig bygning af samme navn havde stået.
Den har en elegant barok renæssance facade med en rigt udsmykket portal med to snoede søjler på hver side og allegoriske statuer, der symboliserer Troen og Velgørenheden. Kirken er étskibet og udsmykket med otte kvindefigurer af Giuseppe og Giacomo Serpotta, som symboliserer dyderne.
Det imponerende antikke vandsystem
Til venstre for kirken, under en imponerende stenfigur af en løve, findes den dør, der fører til indgangen af de antikke ipogei: et perfekt system af underjordiske vandrør, som forsynede Agrigent med drikkevand. Bygget i det V århundrede f. Kr. af arkitekten Feace var disse ipogei kendt i hele Magna Graecia som ét af vidunderne i denne by.